Drag med Sara Alfort tilbage til 1880’erne, hvor en ulmende uregerlighed trak dybe
spor i Skandinavien. Allerede længe før kvindekamp og kønsdebat, satte en række
ustyrlige kvinder konventionerne i brand blot ved at være til. Gør dig klar til en
inspirerende og fandenivoldsk aften fyldt med damer, der var alt, alt for meget.
I sit foredrag, Damer, der var for meget, tager litteraturhistoriker, Sara Alfort, dig med på
en rejse tilbage i historien, hvor en flok skandinaviske kvinder helt uforvarende banede
vejen for det samfund, vi har i dag.
Rend os i konventionerne
Kvinderne du skal møde var ikke organiserede, men deres kunst, liv og himmelråbende
frihedsbegær bandt dem sammen.
De rejste og elskede med en glubsk livssult - og udøvede deres kunstneriske
uregerlighed fra midten af 1880’erne til 1960. Og selvom deres fortællinger spænder
langt over tid og landegrænser, bekæmpede de alle de samme begrænsninger, som det
konventionelle kvindeliv bød dem.
Sammen skubbede de til forestillingen om, hvad en kvinde kunne sige og skrive. Og
deres liv og værker udgør en vigtig del af vores fælles historie.
Et sprudlende og saftigt oprør
Tag plads i salen, og bliv en del af oprøret, når Sara Alforts sprudlende og saftige
fortællinger giver de usædvanlige kvinder en velfortjent hædersplads i historien.
Kom helt tæt på den umættelige vildskab, der dengang satte strukturerne gevaldigt
under pres, og som har banet vejen for de mange kvinder, der i dag skaber, skriver og
spiser skamløst af livet. Og hvem ved...
Måske du selv vil få lyst til at gå ud i verden og være bare en smule for meget!
Om Sara Alfort
Sara Alfort (1976) er mag.art. I litteraturhistorie og journalist. Hun har skrevet for
Weekendavisen, Politiken, Jyllands-Posten og Zetland. Hun er forfatteren bag Manden,
der tegnede Danmark - fortællingen om Ib Antoni, Damer, der var for meget og Damer,
der fik nok.
Dato
mandag 19. maj 2025
|
|
Arrangør |
|
Start |
19:00 |
Dørene åbner |
18:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
344,- |