Et tilfældigt møde mellem 2 fremmede i et fremmed land blev i år 2000 til duoen Jane & Shane, der hurtigt vandt danskernes hjerter.
I 2025 er det 25 år siden, at engelske Jane Clark og irske Shane Donnelly mødtes tilfældigt til en jam-session på en irsk pub i et land, der var nyt for dem begge. Violin og guitar slog gnister og fra første tone føltes det, som om de havde spillet sammen for evigt. Jane & Shane fejrer her de første 25 år med Danmark, publikum og hinanden, via en særlig jubilæumsgave til deres publikum. De inviterer til en række band-koncerter med 3 musikalske venner, der hører til blandt landets mest efterspurgte live- og studiemusikere: Troels Skjærbæk, Rune Olsen og Mads Andersen.
Og det er ikke et hvilket som helst backingband:
“Troels, Rune og Mads deler vores kærlighed til musikken. De er formidable musikere og vi elsker at spille med dem! Det er en fest at have dem med på scenen, så hvad kunne være mere perfekt til vores jubilæumsturné end at vise publikum, hvad en swingende rytmesektion kan bidrage med.”
Band:
Jane Clark: violin | vokal
Shane Donnelly: guitar | vokal | bodhrán
Troels Skjærbæk: bas (Poul Krebs, Michael Falch, Baal, Michael Learns To Rock, Niels Hausgaard)
Rune Olesen: percussion (CV. Jørgensen, Lis Sørensen, Dodo & The Dodos, Gnags, Hanne Boel)
Mads Andersen: trommer (Allan Olsen, Hush, Marie Key)
En koncert med Jane & Shane er kendetegnet af sprudlende spilleglæde og stort overskud. Musikalsk har Jane & Shane deres rødder i den irske og britiske folkemusik men krydres med elementer fra det klassiske og jazzen til det særlige musikalske mix, der har gjort deres koncerter så populære: Lyriske ballader og livlige keltisk-inspirerede melodier med et strejf af swing serveret med glimt i øjet og smil på læben.
Jane & Shanes karriere tog for alvor fart efter deres venskab og samarbejde med Niels Hausgaard – et venskab, der stadig holder:
“Jeg mødte Jane og Shane første gang en sen aften på Shamrock for over tyve år siden. To unge mennesker spillede på den lille scene. De fyldte rummet med en energi og et muntert overskud, man sjældent møder på en pub en hverdagsaften. Det var Jane og Shane. Vi har været venner siden, og de er stadig en brådsø af musikalsk generøsitet og udstråling på scenen. De har meget at give af, og de giver gerne. De er sjældne. Tak for dem.” (Niels Hausgaard)
Jane & Shanes popularitet har nu i 25 år taget dem Danmark rundt og uanset om de står på scenen ved en slotskoncert, i et lille forsamlingshus, i en kirke, på en festival eller i et kulturhus, tager Jane & Shane’s dygtighed, varme og udstråling altid publikum med storm.
Dato
onsdag 14. maj 2025
|
|
Arrangør |
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
215,- |
Dørsalg |
240,- |