Carpark North

Carpark North

Support: The Grenadines


Efter en varm modtagelse af Carpark North’s femte studiealbum ’Hope’ gør bandet sig nu klar til at tage på Danmarksturné i efteråret 2018, hvor de kommer til at besøge spillesteder i hele landet.

Tilbage i 2001 singledebuterede Carpark North med ’There’s a Place’, og siden har landets rockfans fået den ene hitsingle efter den anden fra den hårdtslående trio. Sange som ’Human’, ’Transparent & Glasslike’ og ’32’ har alle været med til at forme det Carpark North, som vi alle kender i dag.
I sommeren 2017 var Carpark North, ovenpå to års pause, atter at finde på landets største festivalscener. Under bøgen i Skanderborg, cementerede Carpark North deres position blandt den absolutte elite i dansk musik, da 25.000 festivalgængere klappede i takt til trioens imponerende bagkatalog.

Den 27. oktober udsendte Carpark North deres femte studiealbum ’Hope’, hvor de for første gang prøvede kræfter med dansksprogede sange. Bl.a. singlen ’Håb’, som blev skrevet, da Lau Højens mor blev syg. Dagen efter han fik beskeden om uhelbredelig kræft, vågnede han op, og gik en tur langs træerne på Rahbæks Allé: ’Ordene ”Jeg vågnede op i dag med tårer, jeg vågnede op i dag med håb”, ramte mig så rent. Hvordan har du det, sådan helt ærligt? Sådan føltes teksten,’ fortæller Lau Højen om sangen ’Håb’ og fortsætter: ’Det er vores første danske sang og jeg er lykkelige for den. ’Håb’ rummer så meget. Den er lyden af håb, men også lyden af sorg. Den har en kraft, der løfter én op, og stormer én igennem. Helt stille og voldsom på samme tid.’

En glædelig nyhed for alle bandets fans - det lader ikke til, at bandet ændrer kurs i 2018, hvor de drager på en landsdækkende turné i hele Danmark – BYGNINGEN inklusiv.

 

Dato
lørdag 10. november 2018
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Forsalg
295,-
Dørsalg
315,-
Koncerten er udsolgt - der sælges ikke billetter i døren
UDSOLGT

Find vej