QUASAR

QUASAR

Talentkonkurrence


Quasar – tilmeldingen er åben!

 

Talentkonkurrencen Quasar inviterer regionens musikalske talenter til at tilmelde sig konkurrencen og få chancen for at optræde live i professionelle rammer. Det er 11. gang talentkonkurrencen løber af stablen - og igen i år skaber Quasar grobund for at talentfulde bands kan øge deres erfaringer med live optrædener og få feedback fra dygtige musikere og branchefolk.

 

Quasar giver de unge musikalske talenter muligheden for at træde ud af øvelokalet og op på scenen for at vise sig som morgendagens stjerner. "Vi stiller professionelle faciliteter til rådighed og efter hver indledende runde tilbydes alle de medvirkende - ikke bare vinderne - en god sparring og feedback fra dommerpanelet, der består af dygtige musikere og branchefolk. På den måde er vi med til at give talenterne et skub i den rigtige retning" siger Lars ”Charlie” Mortensen, leder af Jelling Musikfestival og initiativtager til Quasar.

 

Quasar handler om kærlighed til musikken, lysten til at spille sammen og evnen til at skabe ny musik - og det er netop disse kvaliteter, de optrædende bands får muligheden for at vise gennem de indledende runder i Quasar 2017. Interessen for Quasar har de seneste år været høj og tidligere vindere af konkurrencen tæller bl.a. Trees in Toronto, I Said I Love, Saviors of Detriot, Tavs Viden, The Boy That Got Away, Moustache Me Nice og Boho Dancer.

 

Mit band vil gerne være med – hvordan gør vi?

I klikker ind på jellingmusikfestival.dk og udfylder tilmeldingsformularen til Quasar. Her skal I vedhæfte eksempler på bandets musik samt beskrivelse af, hvad bandet står for osv. Når tilmeldingsfristen er nået, udvælges deltagerne til de indledende runder, som afvikles i de første 3-4 måneder af 2017.

 

Jelling Musikfestival inviterer alle bands, som har lyst til at blive udfordret og spille i professionelle rammer, til at tilmelde sig dette års runde af Quasar. Alle genrer er velkomne og alle musikalske bands opfordres derfor til at tilmelde sig konkurrencen.

 

Finalen afholdes som altid på Jelling Musikfestival og vinderne af konkurrencen får endnu en koncert på festivalen, samt muligheden for at spille på Nibe festival 2017 og på Skanderborg Festivalens ”Live Camp”.

 

Hvad er Quasar?

En Quasar er et fænomen på himlen, der tiltrækker andre himmellegemer. Derved opstår gnidningsmodstand & varme, og der udsendes et meget stærkt lys, som kan ses på meget stor afstand! Sammenligningen med et fremadstræbende band er derfor nærliggende…

Dato
fredag 3. marts 2017
Arrangør
Jelling Musikfestival
Start
19:30
Dørene åbner
19:00
GRATIS ADGANG

Find vej