Bogfinkevej & Kejser A

Bogfinkevej & Kejser A



Bogfinkevej er en ny tremandsgruppe fra Aarhus, bestående af de to rappere Søren Karim og Mads samt guitaristen Lau. Gruppen startede med at lægge hjemmevideoen ”Gule Tulipaner” ud på facebook tilbage i februar 2016.

 

Sidenhen er det gået stærkt og trioen har for nyligt underskrevet pladekontrakt med Universal Music og arbejdet på deres debut-EP er allerede godt i gang. EP’en, som efter sigende skulle udkomme i foråret, bliver produceret af den anerkendte producer Es der blandt andet har produceret for L.O.C.

I slutningen af 2016 udgav gruppen deres første single “Smilets By” som er en hyldest til hjembyen Aarhus. Singlen fik på en måned en kvart million afspilninger. Bogfinkevej har fornyeligt udgivet deres singlen “Iben Hjejle” som er en hyldest til rappenskralderne.

 

Kejser A har længe været kendt i det danske hiphopmiljø for sine to sejre i freestylekonkurrencen ”MC’s Fight Night” i 2004 og 2010, og som den ene halvdel i gruppen Haven Morgan der blandt andet gik hen og vandt P3’s Karrierekanonen i 2006. De sidste par år har der dog været stille lige indtil han i slutningen af 2015 udgav EP’en ”Færdig” på limiteret vinyl. Vinylen som udkom i 250 eksemplarer blev udsolgt på rekordtid og røg direkte ind på en 4. plads på vinylhitlisten. Sidenhen er EP’en blevet tilgængelig på diverse streamingtjenester. EP’en høstede også mange rosende ord af sig. Gaffa gav den 5 ud af 6 stjerner med ordene: ”Hans melodiske, mørke og alligevel drengede og umiskendeligt østjyske vokal ligger tight også når rim og flows bliver lige så flagrende som det levede liv, han beskriver”.

Dato
onsdag 12. april 2017
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:30
Forsalg
80,-
Dørsalg
100,-
Køb billet

Find vej