Bisse - Solo

Bisse - Solo




Med sit seneste femte album på blot halvandet år; ‘Højlandet’, har Bisse for længst berettiget sig til en plads i de danske musikhjerter. Til vinter drager den anmelderroste og særdeles produktive musiker og sangskriver ud på sin første solotour nogensinde.

 

Her vil Bisse på ene hånd og med ordet i sin magt præsentere sangene fra ‘Højlandet’ og blodtrilogien, men de unikke koncerter vil også byde på helt nye sange fra det kommende album – et værk, som Bisse bebuder vil være en rejse tilbage til de tidlige år i hans liv. I oktober udkom ‘Højlandet’, der imponerede danske kritikere over en bred kam. Berlingske og Politiken kvitterede med fem henholdvis stjerner og hjerter, mens musikmagasinerne Gaffa og Soundvenue også fulgte trop med topkarakter til det omfattende hovedværk.

Information havde også rosende ord med på vejen til Bisse, hvor anmelder Ralf Christensen udtalte:» Bisse er noget ganske særligt i dansk musik. En vild insisteren, der synes at bane sig vej ind i vores kulturs psyke (…) En bøvlet nationalskjald, der lige så gerne lader pisken hagle over egne rygstykker som over sin forvirrede og forvitrende samtid (…) Højlandet kalder. Det er virkelig strabadserne værd. «

 

Bisse har udgivet fem albums:

‘PMS’ ( 2015 ), ’Umage’ ( 2015 ), ‘Bitchin’ ( 2015 ), ‘Happy Meal’ ( 2016 ) og ‘Højlandet’ ( 2016 ) samt EP’en ‘Big Tasty’ (2016).

Dato
torsdag 2. februar 2017
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
130,-
Dørsalg
150,-
Køb billet

Find vej