Allan Olsen m. Band

Allan Olsen m. Band

Support: Jonah Blacksmith


Olsen ta'r ud med gutterne igen…


Fra oktober i år tager Allan Olsen på Danmarksturné med orkester. Da Olsen sidst i 80’erne pladedebuterede med NORLAN, var det med en traditionel bandlyd. I mange år efter turnerede han med varierende konstellationer af orkesterbacking, og med adskillige – for rock’en - utraditionelle instrumenter.

Alligevel er det mere og mere blevet Allan Olsens varemærke at hylde dét han oprindelig kom fra: Solisten alene på scenen. Og som solist har Allan Olsen udviklet sin metiér til noget nær perfektion, og spillet flere hundrede koncerter overalt i Danmark, Norden, samt mange andre steder i verden.
Og så nåede han endda at debutere som forfatter, i slutningen af 2015 med første del af erindrings-bogen, Tilfældigt Strejfet.


Modsat mange af sine kolleger Olsen aldrig haft et fast orkester – eller en fast ”sound”, og faktisk er det snart 8 år siden, Allan Olsen sidst turnerede med et backingband.

” Jeg tror hele min tilstedeværelse i det hér game vakler på et fundament af rastløshed og nysgerrighed.. Jeg kan ikke holde mig til en lyd eller en form ret længe af gangen. Der skal ske noget nyt. - Sådan er jeg …”


Nu sker der så noget nyt igen. Måske er det den jævne strøm af henvendelser fra Allan Olsens publikum om at høre deres solist med et band bag sig igen - måske bare Olsens trang til igen at prøve kræfter med at være del af en flok. I hvert fald samler Allan Olsen et spændende hold musikere bag sig til efteråret – og daffer ud på en stort anlagt band-turné.

 

 

SUPPORT:

Jonah Blacksmith supporter Allan Olsen på efterårsturnén

 

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af 7-mands-ensemblet Jonah Blacksmith, drager som duo på en længere turne til efteråret 2016. Dette som support for Allan Olsen.

 

Det Thy’ske ophav fornægter sig ikke i den varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til bedsteforældrenes hyggelige dagligstue i Koldby, hvor diverse strengeinstrumenter, klaver og harmonika så ofte i barndommen dannede musikalsk ramme for samværet med børn såvel som børnebørn. Smeden og bedstefaderen Johannes Alstrup, der efter sigende var den stærkeste mand i Thy, og som uden tvivl var manden med den største - tilmed banjospillende - næve, har da også lagt navn til bandet med sit alias; Johannes Smed.

 

De store vidder, kystlinjen og den forblæste natur i Thy har også sat sit stilfærdige, eftertænksomme aftryk i musikken, der rummer afdæmpede, stemningsfulde passager såvel som himmelstræbende og kraftfulde udladninger - præcis som den vestvendte brænding i kløerne på efterårsstormene fra nord. Sangene har siden debutalbummet Northern Trail fra 2014 taget afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.

 

Turneen vil tage duoen rundt i alle afkroge af kongeriget Danmark, så der bliver med andre ord rig mulighed for at opleve denne, for bandet, alternative konstellation, som - trods duoformatet - stadig vil indeholde alt fra trædeorgel og banjo til rævepelse og udstoppede fugle.

 

Dato
fredag 28. oktober 2016
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
KONCERTEN ER UDSOLGT. Der sælges ikke billetter i døren
UDSOLGT

Find vej